"Norrönafolket det vil fare
det vil före kraft til andre"
- - - - - - - - - - - - - - -
Disse vakre ord av Björnson ifört Griegs pompöse musik klinger som en seiers fanfare - og er ogsaa et fuldtonende uttryk for slekternes lengsel over de höie fjelle. I virkeligheten er dog utflytterens saga baade tung og mörk. Det er efterkommerne, som höster den gyllne frukt av utvandrerens længsel og fantasi, hans daadstrang - og hans slit i det fremmede lann - det være sig Amerika eller Australien, Asien eller Afrika.

Debora expeditionen, som skildres i det fölgende spiller en saa stor rolle i norsk-sydafrikansk utflytterhistorie at den bör kjennes av den yngre og opvoksende slekt herute.

 Det var i löpet av vinteren l879 at K. Bang, Kaptein Tobiassen,
A. Olsen og andre, som i flere aar hadde opholdt sig paa Madagaskar i forbinnelse med H. Johnsen, O. Höidalsvig og flere andre, som sluttet sig til, blev enig om at danne et selskap, kjöpe et skib og seile til Madagaskar og sammen med en derværende kompanion Hangervik anlægge en koloni og saa ta i besiddelse Aldabra öerne, som indtil da var ubeboet. Disse öer ligger paa l0 gr. s. br. ca. 80 mil vest av Madagaskars nordkyst. Page 2.  Galeasen Debora innkjöptes og innrededes og blev proviantert for ca. 40 personer.  En varm sommerdag - l9 Juli l879 - forlot man Bergen. Mange slektninge og bekjennte kom ombord for at si farvel. Kl. 3 e.m. kom lodsen og slepebaaten.  Da vi paserte Nordnæs saluterte Bergenhus fæstning med to kanonskudd. Et saa kraftig haandtag til avsked kunne behöves for et saa lite skib for en saa lang reise.  Veiret var fint og for en svag bris seilte Debora ut Korsfjorden.  Ved solnedgang stilnet det helt av og strömmen förte os saa nær klipperne at vi maatte gaa i to baate og slæpe skibet fra lann.     Kapteinen utnævnte nu vakterne, 4 mann paa hver vakt. R. Rasmussen (som senere seilte med vikingeskibet over til Amerika) utpektes til stuert og undertegnede til kok. Kl. 6 næste morgen tiltraadte jeg min post.  En stor kjedel med kaffe for 47 personer skulle være færdig til 8 glassom det heter paa sjömannssproket; kaffeen blev færdig men faa syntest at finne behag i kaffe den morgen. Det var söndag 20 Juli, lummert og stille saa vi kom ikke av flekken. Alle ombordværende syntest at være halvdöde, med undtagelse af de 4 mann, som hadde vakt var kun hændelsvis nogen paa dæk. To gutter kom og satte sig paa ankerspillet en time eller to - de sat aldeles stille og saa ned i dækket - de fandt vist stillingen haaplös.- Stuerten mente at de syke trængte extra forpleining, kom med sin kokebok og lavet efter de bedste pudding paragraffer en slags pudding -
Page 3. men om det var pudding eller kake er ikke godt at si.  Deboras utrustning var meget tarvelig saa det var ikke meget at ta op. Stuerten utdelte puddingen efter forgodtbefindende slik at ikke alle fik.  En kvinde, som var fortrydelig over tilsidesættelsen spurte: Hvorfor ga du ikke os pudding?  Har ikke vi samme ret som de andre?  Stuerten var 6 fot höi, den störste og stærkeste av os alle og kunne taale hvadsomhelst, kun ikke at bli dadlet.  Han kom inn i byssen, satte sig paa bænken ved siden af meg og graat saa taarerene randt.  Jeg mente, det var ikke noe aa graate for men stuerten var av en annen mening.  Slik forlöp den först söndag paa Debora.  To hval var de siste som kom for at si os et venligt farvel.

 Næste morgen (2l Juli) fremdeles stille, men pludslig kom en brusende nordenvind og nu bar det afsted vestover. Veiret blev koldt og raatt; om aftenen fik vi taake og utkikten maatte med taakeluren utstöte det uhyggelige langtrukne  "hu-u", til varsel for andre seilere. Næste dag var vi vest av Skotland.  Vinden stilnet nu av og vi fik ustadig veir i flere dage - koldt og graatt. 30te juli befandt vi os vest av Irland og en frisk bris fra nord klarnet luften - solen skinte og ga os alle nyt liv.  Der blev nu hel omregulering i tjenesten.  Kaptein Tobiassen og styrmænnene Berentsen og Oftedal navigerte skibet.  K. Jensen, Hesselberg, Grong, I. Iversen, O. Höidalsvig, R. Andersen, A. Andreassen, O. Fosdal og tre unge gutter Peter, Knud og Severin Bang var skiftevis paa dæk nat og dag. R. Rasmussen blev sat til at sy seil og holde

Page 4.  riggen i  orden; det passet ham bedre end den trange byssen; H. Johnsen, som var liten av vekst fik stuertjobben.     K. Bang, A. Olsen og F. Larsen tok fat paa arbeidet med materialer, som man tænkte at benytte i det förste setlement. Finsen (Finden?) lavet vinduskarmer, Eriksen udförte annet træarbeide.  Et stykke av dækket omdannedes til snedkerverksted hvor man kanthuggede, hövlede og plöiede bord i mange uker.  Om aftenen feiedes dækket og alt brænnbart stof gik overbord. - Der var ogsaa 9 gifte og 3 ugifte kvinner, som hadde herredömme i hver sin lille krog.  Saa hadde en ogsaa noen af den unge slekt - l2 aar og derunder.    2 av nordens rosenkindede med deres mindre brödre möttes med 3 fra förste salon og der paa dæk under livbaaten hadde de sin forsamlingssal, hvor de diskuterte sine interesser og der hadde sine bönnemöter. Börnenes fyrste har engang sagt: "Deres engle se altid min Faders ansikt som er i himlene." - 5te august n.v. bris paa 40 gr. n.br.(vest av portugal.)   Det var slut med nordens lyse sommer nætter mörkt kl. 7.30.  l0 aug. paa 42 gr. n. br. mötte  vi en tysk skonnert, som skulde til Kapstaden.  ll aug. paa 40 gr. l5' föttes en sön til Hr. og Fru F.Larsen, saa Debora selskabet ökedes til 48.  Tordenen rullet og en regnskur faldt til ære for dagen.  l4 aug. var vi i passaten.   Söndag l7 aug. kl. 4 e.m. mens  "Debora" löp sine 7 mil i vakten blev Larsens sön döbt af kapteinen og fik navnet Atlanter.

Page 5. De ledende mænn hadde flere möter, hvor man dröftet fremtidsplaner, men uten resultat og möterne utsattes til man kom til Madagaskar.  24 aug. talte vi med en engelsk bark, der skulde til Brasilien.  25 aug. stille. Vi saa en svensk bark i syd, den skulde nordover. Da sa Rasmussen: "Nu skal vi skrive brev, sætte ut baat og sende en hilsen hjem", og han og R. Andersen gik syndsomt ned for at skrive.  Da Rasmussen kom paa dæk med brevet i haanden var en frisk bris kommen ham i forkjöbet og svensken seilte forbi os med god fart.  Rasmussen blev meget skuffet og mumlede stærkt - med kraftig röst raabte han til svensken: "Rapporter os!" - og det gjorde den, da den kom til England.

 I rummet var det stadig varmt, brödet mugnet, smörret smeltet og fisken blev fugtig.  Engelskmannen, som vi talte med 24 aug. var den 30 kommen bak os.  Den 3l var vi paa l8 gr. ö. l. nær ækvator.  Traf en norsk bark som vi talte med i 5 minutter. Den hadde brugt 53 dage fra Göteborg (skulde til Kapstaden) og vi hadde 43 dage fra Bergen. Vi paserte linjen 4 sept. paa 25 v. l.  Sydöst pasat vind  var ikke videre gunstig, den satte os langt mod vest ellers var veiret godt og vinden jevn.  Slik gik det i 3 uker.  Vi var da komne syd om öen Trinidad under Brasiliens kyst. Den l0 sept. paa omtrent l5 gr. S. br. saa vi sydkorset stige op af havet i sydvest.  Vore astronomer fortæller os at den store blanke stjerne i syd er en dobbelt sol av anseelig störrelse

Page 6.  og kan naaes paa 4 aar og 4 timer naar man gaar med lysets fart, som er ca. l2 millioner eng. mil pr. minut. Den heter alfa (affa?) centauri.  l2 sept. - min 25 aarige födselsdag.  Söndag l4 sept. guds- tjeneste paa dæk som vanlig.  Vi er nu paa 22 gr. S. br. veiret er koldt og vi har nu 83 gange l5 gr. at seile mod öst og haaper at tilbakelægge det paa 3 uker.

l6 sept. En norsk fuldrigger paserte os mot nordvest.  Av alle skibe vi træffer er "Debora" det mindste.  Seilerne undrer sig nok over hvilke eventyrere som er kommen ut paa havet i et saa lite skib.  "Debora" greiede sig godt og seilte forbi de fleste.  I 2 og en halv maaned plöiet vi Atlanteren paa langs og paa tvers uten aa se lann.  Det kostet os dog en god del extra utgifter at efterkomme sjöfartsloven.  3 navigatörer, et kronometer, der kostet 80 speciedaler, samt karter over Atlanteren og det Indiske hav. Det kart vi seilet efter hadde vært benyttet av missionsskibet  "Elieser" fra Bergen til Madagaskar.  En strek paa kartet med et punkt for hver dagsreise som sjömænns skik er, viste hvor  "Elieser" hadde seilet og vi fulgte efter saa godt som vinden tillot. Med kartet fulgte den bemærkning at Madagaskars kystlinje var sat paa feil længdegrad, saa den der brukte kartet maatte vokte sig da man ellers vilde seile 6 mil inn i lannet. Vi hadde ikke tænkt os saa langt og fandt den gamle kystlinje og de solide koral rev paa rette sted. - Fruerne Finsen, Andreassen og Iversen syns aldrig at overvinne sjösyken saa for dem har det vært en haard reise - for os andre kun en lysttur om end noe ensformig.

Page 7. Et par kapduer slog sig ned i riggen - den förste hilsen fra Afrika.  Fra l6 sept. til 3 okt. hadde vi tilbagkelagt (sic) 700 sjömil og nærmet os Kap.  En mörk taakebanke steg op af havet i öst.  Rasmussen raabte pludselig: "Lann forut i læ!"  Alle kom paa dæk og betraktede de mörke omrids av Table Mountain og andre fjell omkring Kapstaden;  kl. var da 9.30 form.  En flok hvite kapduer satte sig i riggen og vi tok det som et godt omen - Duen er Guds egen fugl.  Albatrosser kom ogsaa for at finne en bit mat.  Styrmann Berentsen var ikke sen til at faa ut sit fiskersnöre - og vips hadde en albatross slukt baade agn og krok.-  Vi fanget ogsaa 2 andre fugle, alle 3 gik i gryten og spistes, mens "Debora" i aftenens stilhed laa og vugget utenfor Kapkysten.
 
 Vi skulle nu rundt Kap Det Gode Haap eller "Kap af alle storme", som de gamle sjöfarere kaldte det; med deres smaa skib med den tungvindte rigg var ofte haardt nok at komme forbi. Hertil kom at alle havets rædsler som fantasien kunne utmale sig i overtroens lys skjulte sig bak de hemmeligs-fulde fjelle  frykten var ikke helt ugrunnet, thi kysten östover med de farlige klipper, den stride ström og de hastige storme er fryktet av sjömænn den dag i dag. Dog galeas "Debora" fryktet ikke.  Vi rundet Kap D. G. Haab i det fineste veir.  En liten tysk brigg der kom ut fra Kapstaden viste os vei men kl. 4 om efterm. gik vi forbi den. Da vi forlot Bergen var Zulukrigen begynnt.  Kapteinen tok en skibsluke og K. Jensen skrev med kridt paa tysk: "Er Zulukrigen tilende?"  Tyskeren svarte paa en luke:- "tilende".      Kl. 8 om aftenen passertes Kap Agulas fyr.  Den næste dag, 5 Okt

Page 8.  ökedes vestenvinden. Kl. 5 e.m. som jeg netop fyldte thekjedlen med vand stod Fru Egelandsdal og Frk. Bang ved rækken. Den förste sa da: "Det kunne være morsomt at faa en liten storm saa vi kunne faa se, hvordan det er."  Frk. Bang var fuldstendig enig.  Der var en stor fuldrigger like forut og Kapteinen raabte: "Fald av!"  "Debora" löp med stærk fart, skar til siden, en mæktig bölge tok det paa sin ryg og krænget det ned i bölgedalen saa vannet fosset inn paa læ side med stor larm. De to damer fik vannet over sig og Amanda Bang holdt paa at segne under vandmassen; Fru Egelandsdal trak hende op saa hun fik hodet op av vannet - og med en vis fart forsvandt de to damer ned i salonen.  Imidlertid var luken i skanse- klædningen lukket saa vannet rullede frem og tilbake paa dækket. - Rasmussen laa i sin köie men kom nu ilende paa dæk og fik op luken saa vannet strömmet ut.  Det var förste gang vi hadde vann paa dækket siden vi seilte ut fra Bergen. Da jeg var vaat og kold gik jeg tilköis. Snart kom stuerten og raabte: "Hvor blev det av dig Erik?  Du maa komme og lave the." "Aa jeg er saa vaat og kold, lav du the iaften", og for en gangs skyld lavet stuerten the til aftensmaden.  Vi minsket nu seil. Natten var kold og mörk.  Jeg hadde min köie helt forut i baugen og hörte paa drönet hver gang bölgen drev skibet frem og plankerne i siden rystet af det svære tryk.  En 2 og en halv toms planke mellem livet og döden er ikke ret meget at stole paa og saa bad jeg skapningens Herre, som har makt over vind og bölge til at holde sin beskyttende haand over os - og saa faldt jeg i sövn.

Page 9.  6 og 7 okt. moderat vind og god fremgang.  9 okt. stærk vesten- vind.  Zigzaglyn krydset luften og kastet sit flammende skjær over det fraadende hav, elektriske lyskugler sveide paa mastetoppene.  l0 okt. var vinden nordöst til kl. 5 e.m. da den sprang over til nordvest. Vi saa den komme paa avstand.  "Kom gutter og berg seil!" raabte kapteinen og löste stagseilet; men de var for sene i vendingen, vinden slog det istykker. "Hold af!" raabte kapteinen til rormannen.  Der blir gjort forberedelser til en stormful nat. Vinden öket. Vi befandt os öst av Port Natal. Da man fryktet for skade i den lille salon agter fik fruerne Tobiassen og Johnsen med börn plass forut. Kapteinen kom med kronometret, karter m.m. for at ha alt i sikkerhet under dæk.  Alle seil revedes, mens undertegnede sat i byssen og passet paa thekjedlen saa mannskapet kunne faa noe varmt i sig.  Dette var kl. 7 om aftenen.  Stormen hylte kraftig i riggen. Skibet drev for veiret bakover til siden.  Det var meget ubehagelig at ride paa bölgerne thi skibet krænget haardt paa siden saa ingen kunne gaa eller staa paa dæk uten at holde sig fast.  Da jeg kom ned i vor salon laa mer end 30 personer i sine köier og der blev lite spist til aftens.  Skibet rullede og rystede saa alle ting syntest at være i bevægelse. Det sveiete, gnistet og gnavet - og en gang imellem sendte de vrede bölger en sprut iveiret der faldt nedover da med en ubehagelig larm.  A. Olsen kom ned, da han var færdig med sit arbeide og da han, som jeg formoder, likesom vi

Page l0.  andre fölte sin ringhed mot naturkræfternes rasen holdt han bön til den almægtige Fader og anbefalte os alle til hans varetækt i den stormfulde nat.  Efter dette hadde vi moderat vind og der er lite at berette. En liten vandringsmann födtes til verden - eller kanske det var til "Debora", men det gik saa stille at neppe andre end jordmoren viste noe om det.

Den l6 okt. kl. 3 e.m. saa vi Madagaskars vestkyst, men da vinden stilnet av laa vi bare og drev med strömmen. Næste dag e.m. fik vi vind fra havet.  2 sakalavere i en kano med straamatte i seil mötte os og gik ved siden af os langs det 3 mil lange koralrev, der lik en vældig molo danner havn utenfor Tulear, hvor vi i ly av koralrevet kastet anker den l7 okt. kl. 4 e.m. l879. O. Olsen og to sönner av Kaptein Larsen kom ombord og önsket os velkommen. Likesaa en hel flok av sakalaver. Det var förste gang jeg saa sorte mennesker.  De forekom mig uhyggelig gruske, saa jeg var gla da de reiste ilann igjen. "Debora" Selskapet oplöstes i Tulear hvor K. Bang med familie, A. Andreassen med familie   A. Olsen og hustru   Enkefru Egelands- dal, Frk. Serene Larsen   O. Fosdal og P. Bang gik ilann.  Vi övrige seilet "Debora" til Port Natal, hvor vi ankom l2 nov. l879.

 De 47 personer som deltok i Debora færden var: Kaptein Tobiassen og Frue, Styrman Berentsen og Frue, Styrman Oftedal,  A. Olsen og Frue   I. Iversen og Frue   O. Höidalsvig og Frue   J.Finsen og Frue, K. Bang og Frue med 3 börn: Amanda, Severin og Knut,  F. Larsen og Frue med 6 börn: Petra, Angel, Emil, Page ll  Sigvart, Ludvig og Karl,  H. Johnsen og Frue med 3 börn (herindrer ikke deres navne), R. Andersen   R. Rasmussen   K. Jensen  Hesselberg, Grong, O. Fosdal, E. Eriksen, P. Bang, E. Ellingsen, Enkefru Egelandsdal og Frk. Serene Larsen.

2 börn födtes paa reisen som ovenfor bemærket nemlig en sön til Hr. og Fru F. Larsen og en sön til Hr. og Fru Andreassen.
 Hermed avsluttes denne reiseskildring og jeg sender disse linjer som en hilsen til de av "Debora Selskapets" medlemmer som endnu vandrer hernede med et haap om at de fortsætter reisen slik at vi alle mödes i Guds Paradis.

Erik Ellingsen             Red Hill, Durban    l2 Nov. l925